< Tilbage

Halmlicitation18-05-2020 - 12:54

Er du interesseret i at levere kvalitetshalm til os?

Information om halmleverancer / licitation

Easy AgriCare A/S indbyder interesserede halmleverandører med erfaring i bjærgning, håndtering og levering af halm til at deltage i licitation om levering af halm til fabrikken beliggende Østermøllevej 32, Fredsø, 7900 Nykøbing Mors i perioden fra 1. september 2020 til 31. august 2021.

 

Easy AgriCare A/S producerer strøelse, foder tilsætningsstoffer, beskæftigelses- og redematerialer baseret på kornhalm fra danske landmænd.

 

Det årlige behov andrager 16 - 18.000 tons fortrinsvis hvede- og rapshalm. En mindre andel kan dog være triticale, rug eller vinterbyg. Materialebehovet er fordelt over hele året. Det største behov er i perioden september til april måned.

 

Baller til anvendelse hos Easy AgriCare skal være af typen Big Baller eller Industriballer 90x120 cm. Baller med snittet halm og halm efter rotormejetærsker har præference.

 

Fabrikken er certificeret og godkendt i henhold til GMP+ og SPF-ordningerne, hvorfor der stilles en række krav til kvaliteten og opbevaringen af den halm, der anvendes. Samtidig er sporbarhed igennem hele forsyningskæden et vigtigt element i kvalitetskontrollen og til opretholdelse af fodersikkerheden.

 

I forbindelse med licitationen opfordres interesserede leverandører til at indhente udbudsmateriale og tilbudsskema hos Easy AgriCare A/S enten ved henvendelse på telefon 9772 1886 eller mail til info@easy-agricare.dk.

 

Til orientering vil tilbudsfristen for interesserede leverandører være 30. maj 2020 og svarfristen for Easy AgriCare den 10.juni 2020.

 

Vi håber, at ovennævnte har din/jeres interesse. Hvis der i forbindelse med gennemgangen af udbudsmaterialet er behov for yderligere information, er du/I mere end velkomne til ringe eller skrive til os.

< Tilbage